03. apr 2020

Erhvervslivet ramt af påbud og usikkerhed

Regeringen har gennemført en række restriktioner som har stor indvirkning på vores område.

Her er restriktionerne i punktform:

  • Grænserne er lukket 
  • Restauranter, caféer og værtshuse skal holde lukket for gæster, dog er salg af take-away stadig lovligt.
  • Kropspleje, piercing, massage samt frisører skal holde lukket.
  • Der er også indført skærpede krav til hygiejne og ophold i butikker
  • Der er indført forbud mod forsamlinger på mere end 10 personer, både inden- og udendørs forsamlinger.

 

Hjælpepakker til erhvervslivet:

Regeringen har lanceret hjælpepakker af flere omgange til erhvervslivet, f.eks. har man valgt at udskyde betaling af moms og skat, indføre statsgaranterede lån, særlig støtte til selvstændige erhvervsdrivende, herunder lønkompensation og kompensation for faste udgifter, bedre adgang til lån mv.

Vi kender endnu ikke detaljerne i regeringens nye hjælpepakke, men det er med træffe det rigtige valg mht. hjælpepakker, der er virkelig gode muligheder for at få dækket 80 til 100% af alle omkostningerne.

 

Kompensationsordninger                

Folketingets Finansudvalget tiltrådte den 27/3-2020 aktstykket vedr. Kompensationsordningen for faste udgifter. Et af omdrejningspunktet for de drøftelser var netop spørgsmålet om, hvorvidt restauranter, der har forsøgt sig med take-away, men uden overskud, kan opnå 100 pct. kompensation for faste udgifter.

Har der været en omsætning i forretningen, så er det ikke muligt at få fuld kompensation for faste udgifter.

Der foreligger nu et aktstykke, der er den finansielle ramme om ordningen, en række spørgsmål/ svar fra Finansudvalgets behandling samt et kort notat fra Erhvervsstyrelsen om forståelsen af faste udgifter. vil i de nærmeste dage formentlig danne grundlag for en opdatering på virksomhedsguiden. Erhvervsministeren er bemyndiget til at fastsætte de nærmere regler i bekendtgørelsen og i ansøgningsproceduren. Her vil der også blive udarbejdet en nærmere vejledning over, hvad der skal forstås som faste udgifter.

Der skal forventes yderligere et par uger før ordningen kan åbnes for ansøgninger.

Nedenstående er en beskrivelse af, hvad der på nuværende tidspunkt er fastlagt om kompensationsordningen.

Virksomheder

Kompensationsordningen omfatter:

  • Alle virksomheder (en privatretlig juridisk person), som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) inden den 9. marts 2020. Afsættet er den enkelte virksomhed/ CVR-nummer uanset om virksomheden/ CVR-nummeret indeholder ét eller flere forretningsområder. Det er ikke muligt for koncernforbundne virksomheder at ansøge som en samlet koncern.
  • Alle virksomheder, der forud for ansøgning har haft en omsætning.
  • Foreninger, fonde og selvejende institutioner er omfattet af ordningen, hvis de modtager mindre end halvdelen af institutionernes ordinære driftsudgifter i offentlige tilskud.

Kompensationsordningen omfatter ikke organer inden for den offentlige forvaltning, herunder statslige myndigheder, statsfinansierede selvejende institutioner, kommuner, regioner, samt institutioner, hvor statslige, regionale eller kommunale tilskud til drift udgør over halvdelen – og forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere – af institutionens ordinære driftsudgifter.

Omsætningsnedgang

Der ydes kompensation til virksomheder, som efter forbud midlertidigt skal holde lokaler fuldt lukket for offentligheden.

  • Virksomheden vil blive kompenseret, svarende til 100 pct. af virksomhedens faste udgifter, så længe forbuddet er gældende.
  • For at få 100 pct. kompensation skal virksomheden kunne påvise, at den ingen omsætning har haft i den periode, forbuddet har været gældende. Vælger en restaurant at etablere take-away giver det en vis omsætning, og restauranten er således ikke fuldt lukket og berettiget til 100 pct. kompensation af de faste omkostninger.

Der ydes kompensation til virksomheder med et omsætningstab:

  • For virksomheder, der i forhold til samme periode sidste år har oplevet en omsætningsnedgang på 80-100 pct., gælder det, at der kan opnås kompensation for 80 pct. af den enkelte virksomheds faste udgifter.
  • For virksomheder, der i forhold til samme periode sidste år har oplevet en omsætningsnedgang på 60-80 pct., gælder det, at der kan opnås kompensation for 50 pct. af den enkelte virksomheds faste udgifter.
  • For virksomheder, der i forhold til samme periode sidste år har oplevet en omsætningsnedgang på 40-60 pct., gælder det, at der opnås kompensation for 25 pct. af den enkelte virksomheds faste udgifter.

 

Omsætning relateret til konkrete aktiviteter og arbejdspladser i Danmark er omfattet, herunder varer og tjenesteydelser produceret i Danmark til eksport.

 

Omsætningsnedgang måles for det enkelte CVR-nummer (den enkelte virksomhed). Det gælder uanset om CVR-nummeret (virksomheden) indeholder ét eller flere forretningsområder.

 

Virksomheden skal selv opgøre omsætningen for referenceperioden og oplyse det som en del af ansøgningen.

  • Referenceperioden er som udgangspunkt fra 1. april - 30. juni 2019.
  • Har virksomheden ikke haft omsætning i denne periode, danner perioden fra 1. december 2019 - 29. februar 2020 grundlag for opgørelsen.
  • For virksomheder, som er stiftet efter 1. december 2019, danner omsætningen i perioden fra 9. februar - 8. marts 2020 i udgangspunktet grundlag for opgørelsen.
  • Virksomheden skal bekræfte med tro og love-erklæring, hvor meget omsætningen forventes at falde i den ansøgte periode i forhold til samme periode sidste år.
  • For nystartede virksomheder vil der blive fastlagt en anden sammenligningsperiode.
  • For særlige tilfælde, hvor der ikke kan registreres omsætning i den sammenlignelige periode i 2019 bl.a. som følge af sygemelding, barsel eller lign., vil der blive fastlagt en anden model.
  • Der vil ikke være særlige regler for vækstvirksomheder.

 

Erhvervsstyrelsen vil efterfølgende kontrollere, at omsætningen er faldet ved at anvende nedgangen i moms som en målestok for omsætningstabet. Her sammenlignes virksomhedens momsindberetninger for 2019 med momsindberetningerne for 2020. For virksomheder, der ikke betaler moms, anvendes lønsumsafgiften som målestok.

Ansøgningsperiode

Virksomheden kan søge kompensation én gang i perioden, og ansøgningen skal gælde for hele perioden med udgangspunkt i et samlet estimat for virksomhedens omsætningsnedgang.

 

Virksomheder, som i en periode er lukket efter forbud, kan dog søge to gange, henholdsvis én ansøgning for perioden, hvor virksomheden er lukket efter forbud, samt én ansøgning for den resterende periode.

Faste udgifter

Virksomheden skal oplyse om de faktisk afholdte faste omkostninger for de seneste tre måneder samt de forventede faste omkostninger for perioden 9. marts - 8. juni. Blandt andet på baggrund heraf udbetaler Erhvervsstyrelsen kompensation svarende til en andel af virksomhedens forventede faste omkostninger.

 

Der kan ansøges om kompensation, når de faste udgifter udgør mindst 25.000 kr. pr. virksomhed i perioden. Der kan maksimalt opnås kompensation for 60 mio. kr. pr. virksomhed i perioden. Kompensationens størrelse kan dog ikke overstige den nominelle nedgang i omsætning, som virksomheden har oplevet fra referenceperioden og til perioden fra og med d. 9. marts til og med den 8. juni.

 

Der ydes kompensation til dækning af dokumenterbare, faste udgifter, herunder udgifter til husleje, renteudgifter og uopsigelige kontraktbundne udgifter i perioden (fx leasing).

 

Det er med andre ord, dokumenterbare omkostninger relateret til virksomhedens aktiviteter, der er uafhængige af virksomhedens salg, produktion og distribution, og som virksomheden vil skulle afholde, selv om den ikke har omsætning i en periode, herunder typisk afskrivninger, husleje, anden leje og leasing samt renteomkostninger.

 

Med ’uopsigelige kontraktbundne udgifter’ skal forstås omkostninger knyttet til kontrakter, som ikke kan opsiges med kort varsel, eller hvor opsigelse vil påføre virksomheden tab. Hvis en virksomhed f.eks. har en butik med kun én måneds opsigelse af lejemålet, vil der kunne opnås kompensation, selv om lejemålet ikke opsiges. Årsagen er, at hvis lejemålet opsiges, så vil grundlaget for virksomhedens fortsatte drift bortfalde.

 

Ansøgningen skal indeholde en revisorpåtegnet opgørelse over virksomhedens faste omkostninger de forudgående tre måneder.

 

Virksomheden skal opgøre de faste omkostninger ud fra de samme principper som i virksomhedens seneste godkendte regnskab. Hvis virksomheden ikke tidligere har udarbejdet et regnskab, skal virksomheden opgøre de faste omkostninger i overensstemmelse med den for virksomheden gældende regnskabslovgivning.

 

Erhvervsstyrelsen foretager stikprøvevis revisionskontrol samt efterkontrol af virksomhedens faktiske faste udgifter.

 

Efter periodens afslutning skal virksomheden oplyse om sine faktiske faste omkostninger i perioden, og Erhvervsstyrelsen foretager herefter en efterregulering af virksomhedens kompensation, så den modsvarer den rette andel af virksomhedens faktiske faste omkostninger i perioden.

 

Der vil i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelse blive taget stilling til hvor høje renter, der pålægges, hvis virksomheden får for meget kompensation udbetalt.

 

Faste udgifter – eksempler

Faste omkostninger defineres som ’omkostninger, der ikke varierer direkte med virksomhedens salg eller produktion’. De faste omkostninger er dermed uafhængige af virksomhedens salg eller produktion. Virksomheden vil fortsat skulle betale disse omkostninger, selvom virksomheden ikke har omsætning i perioden.

 

Omkostninger som dækkes

Dette er eksempler på omkostninger som dækkes. Listen er ikke udtømmende, og omkostninger vil ikke blive dækket, i det omfang de er omsætningsbestemte i den specifikke virksomhed: 

  1. Husleje
  2. Leje- og leasingomkostninger
  3. Afskrivninger på materielle og immaterielle anlægsaktiver
  4. Løbende nødvendig vedligeholdelse på materielle anlægsaktiver
  5. Omkostninger til el og opvarmning
  6. Ejendomsskatter
  7. Licenser på anvendelse af software m.v.
  8. Abonnementer (herunder forsikringer)
  9. Revision m.v. af årsregnskaber
  10. Renteomkostninger og gebyrer, herunder bidragssatser til realkredit.

 

Det er omkostninger som refunderes – ikke udgifter. Det er således omkostninger - og ikke udgifter, altså det virksomheden rent faktisk betaler - der kompenseres. Køb af f.eks. anlægsaktiver og afdrag på gæld er ikke omkostninger og kan derfor ikke refunderes. Renteudgifter af lån og afskrivninger på virksomhedens aktiver vil derimod indgå i de faste omkostninger.

Dermed indgår også omkostninger, som ikke har en direkte likviditetseffekt i perioden. Der må ikke medtages afskrivninger på opskrivningen af aktiver. Det er således alene afskrivninger på den betalte købssum, som kan indgå i de faste omkostninger.

Et eksempel på indregning af leasingkontrakt: Da afskrivninger indeholdes i definitionen af faste omkostninger, skal virksomheden ikke medtage leasingydelsen på opgørelsen af de faste omkostninger, hvis virksomheden har indregnet leasingaktiver i balancen (finansiel leasing). Leasingydelsen kompenseres således gennem afskrivninger og renteomkostninger. Hvis virksomheden i stedet omkostningsfører leasingydelserne (operationel leasing), indgår leasingydelserne i de faste omkostninger.

 

Omkostninger som ikke dækkes

Nedenfor er der oplistet nogle eksempler på variable omkostninger, som ikke vil blive dækket i forbindelse med kompensationsordningen. Listen er ikke udtømmende.

  1. Vareforbrug
  2. Løn (fast løn er dækket af andre ordninger)
  3. Salgs- og marketingomkostninger
  4. Fragtomkostninger.

Eksempler på omkostninger som er hverken variable eller faste, og som ikke vil blive dækket i denne kompensationsordning. Listen er ikke udtømmende.:

  1. Nedskrivninger, herunder på
    1. immaterielle anlægsaktiver som goodwill
    2. materielle anlægsaktiver som bygninger og maskiner
    3. varelager
  2. Tab på debitorer
  3. Hensatte forpligtelser
  4. Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser (realiserede og urealiserede)
  5. Omkostninger i forbindelse med fremskaffelse af egenkapital
  6. Indkomstskatter

Omkostninger skal altid vurderes konkret En omkostning kan i visse situationer være en fast omkostning og i andre en variabel. Hvor det ikke kan ses direkte ud af bogføringen, hvor stor en del af en omkostning, som er variabel, og hvor stor en del, som er en fast omkostning, må der foretages et konkret skøn. Dette skøn skal begrundes, og begrundelsen skal foreligge skriftligt som dokumentation, der kan efterprøves af revisor og myndighederne.

Eksempler på noget som ikke er omkostninger og derfor ikke dækkes. Virksomheder vil have betalinger, som ikke indregnes i resultatopgørelsen, herunder f.eks. investeringer. Sådanne betalinger vil have en negativ indvirkning på virksomhedens likviditet, men disse betalinger kan ikke karakteriseres som omkostninger – og dermed heller ikke som faste omkostninger - og de vil derfor ikke indgå i denne ordning. Det vil eksempelvis dreje sig om følgende:

  1. Afdrag på gæld
  2. Køb af anlægsaktiver
  3. Større renoveringer og forbedringer af anlægsaktiver (f.eks. nyt tag på et hus)

De faste udgifter defineres nærmere i bekendtgørelse, og der vil blive udarbejdet en vejledning til, hvordan virksomheden kan opgøre sine faste omkostninger, herunder med konkrete eksempler på regnskabsposter, der i udgangspunktet er faste omkostninger.

 

Efterregulering ift. omsætningsnedgang og ift. faktiske udgifter

Den udbetalte kompensation efterreguleres i nedadgående eller opadgående retning, såfremt virksomheden, der har modtaget kompensationen, har oplevet en lavere eller højere omsætningsnedgang end angivet i virksomhedens ansøgning. Efterreguleringen sker henset til de spænd, der fremgår ovenfor. Hvis den faktiske omsætningsnedgang har været højere eller lavere end indmeldt ved ansøgningen, foretages efterregulering af kompensationen.

Virksomheden skal efter periodens afslutning indmelde de faktiske faste udgifter i perioden. Hvis disse har været højere eller lavere end de faktiske faste omkostninger, som blev indmeldt ved ansøgningen, foretages efterregulering af kompensationen.