17. jan 2014

Som beboer i vores ejendomme er det nu blevet muligt døgnet rundt at få svar på en række spørgsmål med vores nye login-funktion på hjemmesiden. Vi har været i luften med løsningen nogle måneder nu, og vi har allerede fået mange positive tilbagemeldinger både fra lejere og fra vores kunder.

Vores lejere udtrykker deres tilfredshed med, at de ikke længere er afhængige af, at træffe os i vores telefontid. Nu kan de i ro og mag derhjemme for eksempel finde telefonnummeret på viceværten i ejendommen eller finde ud af, hvilke regler der gælder ved fremleje af lejlighed.

”Vi kan allerede mærke effekten på kontoret. Telefonen ringer simpelthen mindre og det betyder jo, at vi kan klare vores opgaver mere effektivt og give bedre telefonisk hjælp når det er det vores lejere har brug for” siger Ejendomsadministrator Jeanne Holm Roskvist.

Også vores kunder er glade for løsningen, da de ønsker den bedst mulige service overfor beboerne i deres ejendomme.