09. dec 2015

Elevator i etageejendomme

Trods decembertravlhed, var der rigtig pænt fremmøde blandt vores kunder til årets sidste kundearrangement. Vi havde inviteret firmaet Alevator.dk til at fortælle om de forskellige elevatormuligheder der er i ældre etageejendomme.

      

Det er nemlig, efter en ændring i bygningsreglementet i 2008, blevet muligt at etablere elevatorer på 3 forskellige måder:

  • Som indbygning i køkkentrappen
  • I hulrummet i hovedtrappen
  • Udvendigt på ejendommen

Alevator.dk varetager alle faser i processen med at etablere elevator. Hvis vi skaldømme på vores kunders tilbagemeldinger på og efter mødet, så er der noget der tyder på, at Alevator.dk har noget at byde på, som er indenfor rækkevidde for rigtig mange.

Alevator2

 

”Jeg tror rigtig mange gik hjem med en hel del ny viden om hvilke muligheder der er. Kombinationen af, at løsningerne kan laves til en økonomisk overkommelig pris og at mulighederne nu er så bredspektrede, at selv i ejendomme, hvor man ikke skulle tro det ville være muligt, da er der løsninger” er en af reaktionerne  fra  administrationschef Gitte Møller Pedersen. 

Udover gunstige løsningsmuligheder, så er der også nogle strukturelle faktorer der gør sig gældende. Fremtidens lejere stiller større krav til deres lejligheder. Som fremtidsforsker Anders Bjerre siger det:

”Om 40 år vil det være helt almindeligt, at boligejendomme har elevator, og for langt de fleste boligkøbere vil det være et krav, på samme måde som det er et krav i dag, at boligen har et velfungerende køkken og et rummeligt badeværelse.

Vi har flere penge og stiller derfor også større krav til bekvemmeligheden, derfor vil flere og flere efterspørge elevatorer, og om 40 år vil det nok være svært at sælge eller udleje en lejlighed uden elevator”.

Så det har da helt sikkert betydning for ejendommens fremtidige værdi om der er elevator eller ej.

Der ser også ud til at være politisk medvind, idet der er et mål om, at fastholde ældre i deres egne boliger i længere tid. Elevatorer kan være en ret vigtig faktor for at ældre bliver boende i etageejendomme. Derfor er der også en forventning om, at byggetilladelser vil kunne komme lettere og hurtigere igennem i kommunerne end nogle andre byggesager.

Se Alevator.dk’s lille film om hvordan en elevator i køkkentrappen bliver til her.

Kunne du ikke deltage i mødet og er du blevet interesseret i at høre mere, så er du naturligvis velkommen til at kontakte os for nærmere information.

 Alevator3
Glimt fra arrangementet